Photo: Mikael Colville-Andersen, Copenhagenize.com

LEJ EN CYKEL I KØBENHAVN

Og bidrag til opbygningen af en cykelindustri i Afrika

 

København, cyklernes by. Kendt for sine tusindvis af cykler og cykelstier. En blomstrende og unik cykelkultur. I Baisikeli ønsker vi at tilbyde turister en unik cykeloplevelse i Danmark.

I vores butik i Turesensgade tilbyder vi billig cykeludlejning, god service og Mike’s guidede cykelture.

Overskuddet fra vores turistudlejning finansierer indsamling af cykler og forsendelsen til Tanzania og Sierra Leone. Her skaber cyklerne arbejdspladser, uddannelse samt bedre og billigere transportmuligheder. På den måde er cyklerne kernen i Baisikelis hovedfilosofi for, hvordan den bedste udvikling skabes: Gennem bæredygtig erhvervsudvikling med fokus på vækst, udvikling af industri og uddannelse.

Den gode cykeloplevelse - Trin 1 til 3

1. Style over speed! Vælg en cykel, der passer til din personlighed. Hos Baisikeli er alle vores cykler forskellige, så vi opfordrer vores gæster til at vælge cykel, som de vælger jeans eller solbriller.

2. Gør som de lokale! København er den sikreste by i verden at færdes på cykel, så du kan roligt føle dig tryg, når du cykler gennem byen. Hvis du er uerfaren cyklist så start på små, rolige gader og vær opmærksom på, hvordan københavnerne færdes på deres cykler. Vi vil hellere end gerne forklare dig om de grundlæggende færdselsregler på cykel.

3. Cyklen er kun et transportmiddel! Se ikke på cykelturen som den gode oplevelse, men som et middel til at nå til de gode oplevelser. Cyklen er den nemmeste og hurtigste måde at komme rundt i byen på, af den grund bruger omkring 40 % af Københavns indbyggere deres cykel hver dag. På en cykel vil du se mere, opleve mere og se byen fra byens eget perspektiv.

Cykeludlejning med et højere formål

Baisikeli er swahili og betyder cykel. Cykler og Afrika er vores største passion. Vi tror på, at øget mobilitet kan udrydde fattigdom. Når mennesker, der lever i fattigdom, bliver mere mobile, får de samtidig muligheder for at skabe et bedre liv med adgang til sundhedsydelser, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Når du er i København, kan du leje vores cykler og hjælpe os med at udvikle Afrika.

 

Photo: Mikael Colville-Andersen, Copenhagenize.com
 
   
Partnere: Danske Forsikringsselskaber Kunde: Ikea Kunde: Novo Nordisk Afrika: Om Effekten af Low-cost mobility
 
Baisikeli I/S - Turesensgade 10, DK-1368, København K, +45 51 24 92 42, CVR 30 97 78 82 eller besøg vores butik