VISIONER
En Vision For Afrika
Forestil dig en verden, hvor selv den fattigste havde nemt
ved at få basal hospitalspleje, uddannelse, vand, mad og en reel
mulighed for at skabe et overskud af sit arbejde, hvad enten det
er ved at transportere sine varer til nærmeste marked eller
gennem bedre adgang til arbejdsmarkedet. Det er Baisikelis
vision for fremtiden.
Det siger sig selv, at cykler ikke kan skabe alt det, men
billig adgang til geografisk mobilitet er en vigtig faktor. Vi
bygger ikke hospitaler eller skoler, og vi leverer hverken mad
eller vand, men vi skaber muligheden for, at verdens fattigste
kan kommer på hospitalet, i skolen og til markedet. I takt med
at vi opbygger vores industri syd for Sahara, skabes der flere
og flere jobs, som igen skaber et overskud, der kan bruges i
lokalsamfundet. Baisikelis vision for Afrika handler om
opbygningen af en cykel industri. En industri der vil skabe
low-cost mobilitet for Afrika, af Afrika. Ved at skabe en stor
afrikansk virksomhed, der tilbyder gode cykler til fornuftige
priser vil vi skabe bæredygtig udvikling til gavn for dem der
har allermest brug for det.
For at nærme os denne fremtid må vi vokse og udvide vores
virksomhed og skabe partnerskaber med alle der arbejder mod den
samme fremtid.
|