BAISIKELI PARTNERE

Vi kan ikke nå vores mål alene og partnere er lige så vigtige som motiverede medarbejdere. Der er mange udfordringer ved at drive forretning i Tanzania og Sierra Leone. Her er det nødvendigt med erfaring for at kunne håndtere nogle af de problemstillinger, man bliver stillet overfor i hverdagen. Vi er nødt til at kombinere vore styrker for, at vi kan nå vore mål. Baisikeli arbejder sammen med stærke organisationer, hvor det at redde menneskeliv er hverdag.

 

Kunne du tænke dig at involvere din organisation i Baisikeli, hilser vi dig velkommen. Send os lidt om dine tanker, så kan vi sætte et møde op, hvor vi kan tale videre om et samarbejde.

DANSKE FORSIKRINGSSELSKABER

Codan, DIBA, GF Forsikring, Alka og Thisted Forsikring

Disse forsikringsselskaber leverer størstedelen af Baisikelis brugte cykelflåde, og de er dermed direkte med til at skabe bedre vilkår i de afrikanske lande, Baisikeli opererer i.

 

I Danmark er det sådan, at forsikringsselskaberne får ejerskab over de stjålne cykler, som de dækker. Når Politiet finder efterladte og stjålne cykler, havner en del af dem derfor hos forsikringsselskaberne. Vi er meget taknemmelige for disse samarbejder og håber på, at vi kan udvide listen og skabe mere nytte af de flere hundredtusinde cykler, der bliver stjålet eller skrottet hvert år - i Danmark alene.

 

Nicolai Kampmann, kommunikationschef i Alka, forklarer:

"Baisikelis grundtanke er, at hjælpe fattige afrikanere til et mere indholdsrigt liv, konkret gennem adgangen til billige cykler.
Denne måde at arbejde med erhverv og erhvervsudvikling, der hvor behovet er - i Afrika – er positivt, fordi det dybest set handler om at give den enkelte borger flere muligheder i dagligdagen.
Alka vil gerne lave konkrete samarbejdsaftaler med organisationer og virksomheder, der har det til fælles, at de hjælper marginaliserede grupper. Mennesker, der af den ene eller anden årsag lever ”på kanten” af det sorgløse hverdagsliv.
Udover evnen til at drive en troværdig forsikringsvirksomhed skal Alka også måles på et konkret overskud til at hjælpe – særligt socialt udsatte.
Alkas samarbejde med Baisikeli må gerne inspirere både medarbejdere og kunder til at engagere sig og tage aktivt stilling til mennesker, der kan bruge et positivt skub fremad.
De organisationer Alka samarbejder med skal have en tillidsvækkende og professionel ledelse. Dette opfylder Baisikeli!"

MASANGA LEPROSY HOSPITAL


I Masanga, Sierra Leone, danner brugte danske cykler grund for en sund virksomhed, som uddanner sine ansatte, sætter cykler i stand og sælger dem til lokalområdet. Overskuddet går til videreudvikling og til drift af det lokale hospital.

  • 1 ud af 8 kvinder mister deres liv i forbindelse med fødsler
  • 26,2% af alle børn dør før de fylder 5 år
  • Der er ca.168 læger, til de 5.8 millioner indbyggere i Sierra Leone.

Kilder: The state of the worlds children 2009 , UNICEF (link), Out of reach, The cost of maternal health in Sierra Leone, Amnesty International (link) , IRIN Africa

 

"The Masanga project is in rapid development. From a project focused primarily on restoring the hospital buildings, installing hospital equipment and initiating treatments, it now comprises training programmes, a number of entrepreneurial projects and a range of expansions in the medical areas."
Formand, Peter Bo Jørgensen, Chairmans report 2009 (link)

 

På grund af borgerkrigen 1991-2002 er sundhedssystemet i Sierra Leone næsten ikke-eksisterende. Masanga projektet går ud på at genoprette Masanga Leprosy Hospital og tilbyde gratis behandlinger. Der er i dag ca. 25.000 behandlinger hvert år, og hospitalet er i rivende udvikling. Baisikeli har i samarbejde med Masanga åbnet en cykelbutik på hospitalets grund, og vi har nu formået at opbygge en bæredygtig virksomhed, der uddanner ansatte, og som medfinansierer hospitalets drift. Brugte danske kvalitetscykler betyder en stor forskel på værkstedet.

 

"The bicycle workshop, which is run in co-operation with Baisikeli, is growing and bikes are being repaired and sold. The workshop is functioning well and its economy is fine. We are now able to invest in extensions and import more used bikes from Denmark."  
Chairmans report 2009
(link)

 

Læs mere på www.masanga.dk

Grethe og Leo har været gift i over 30 år, og de har arbejdet i Østafrika siden 1981. I 2002 åbnede de et cykelværksted, som producerede en specialdesignet bagagebærer til landbrugssektoren. Deres grundtanke var, at hvis landmændene kunne effektivisere deres forretning med 100 %, kunne man forøge hele landets BNP, da over halvdelen af Tanzanias befolkning arbejder i landbrugssektoren.

I dag styrer Grethe og Leo værkstedet i Arusha, hvor de danske hittegodscykler sættes i stand og sælges.

BSM

BSM er vores partner i produktionen af Baisikelis egne cykler og specialordrer. Vi har valgt BSM udfra kriterier som professionalitet og kvalitet, men måske allermest deres innovative bidrag. Det er sjovt og spændende at arbejde med dem, da vi altid kan forvente et engagement i opgaverne der daner grobund for udvikling af vores produkter.


Steen Sørensen fra BSM fortæller: "Da vi først stiftede bekendskab med Baisikelis ideer om cykelproduktion var jeg da lidt skeptisk. Det viste sig dog, at være en spændende opgave og der er mange spændende nuancer i at bygge cykler af den kvalitet vi har med at gøre her."


En del af BSMs engagement, består i at tage aktiv del i visionen om at skabe cykelindustri i Africa. Medarbejdere fra BSM vil rejse med Baisikelis medarbejdere og sammen starte projekter, der vil komme mange mennesker til gode.

www.bsm.dk

MERKUR BANK

Merkur Andelskasse er et pengeinstitut med holdning til dét, der sker omkring sig. Størstedelen af vores udlån går til projekter indenfor miljø, kultur eller sociale formål. Som kunde i Merkur er man med til at hjælpe med at fremme de gode initiativer og gøre en forskel – man er med til at tage et fælles ansvar.

Læs mere på www.merkurbank.dk

CENTER FOR SOCIALØKONOMI

Centeret er et uafhængigt praksis- og videnscenter, organiseret som en socialøkonomisk virksomhed. Centeret er sat i verden med ét formål; At styrke og fremme socialt iværksætteri og den socialøkonomiske virksomhedsform i Danmark.

 

Se kåringen af Baisikeli som vinder af FDB´s socialøkonomiske årspris 2009

 

Læs mere på www.socialokonomi.dk

 
   
Partnere: Danske Forsikringsselskaber Kunde: Ikea Kunde: Novo Nordisk Afrika: Om Effekten af Low-cost mobility
 
Baisikeli I/S - Turesensgade 10, DK-1368, København K, +45 51 24 92 42, CVR 30 97 78 82 eller besøg vores butik